Annonce

Annonce

Portrætfoto af Louise Køster

"Hvad nu hvis vi tillægger vores fødevarer den værdi, de har for os? Så kunne vi ikke bare lave et paradigmeskift, vi kunne også fremtidssikre produktionen af økologiske råvarer, kvaliteten, bæredygtigheden og ikke mindste dyrevelfærden," skriver Louise Køster. Foto: PR

Et fælles opgør med fødevarekulturen

FORPERSONENS ORD: Hvad hvis vi nu en gang og for alle gjorde op med ”mere for mindre”-kulturen? Hvad hvis vi nu i stedet sagde ”mindre, men bedre for lidt mere”?

Af Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening
01. april 2022, 18:49
Læsetid: 4 minutter

Hver dag står vores økologiske producenter op og går ud og gør deres bedste. Det gør de med det mål at lave mad til deres medmennesker. Hvad enten det er direkte eller indirekte mad, så er de økologiske principper deres ledestjerne.

Lige nu raser krigen i Ukraine, der er mangel på hænder i mark og stald, energi- og foderpriserne er på himmelflugt, og forbrugerne krymper sig og holder på pungen ved udsigten til de stigende priser på deres fødevarer.

I dele af fødevareproduktionen og fødevarebranchen føler man sig nødsaget til, i en tid som denne, at gå på kompromis. Med kvalitet, med pris, med bæredygtighed og måske med dyrevelfærd. Kyllingerne skal vokse hurtigere, og æggene skal være billigere. Men for vores økologiske producenter er det ikke en mulighed at sænke barren. For de og vi kan og vil ikke gå på kompromis med de økologiske principper. Vi vil ikke gå på kompromis med bæredygtigheden og med dyrevelfærden.

Og det koster at producere gode råvarer af høj kvalitet, og det koster at sikre den bedst mulige dyrevelfærd.

Heldigvis er vores ihærdige producenter ikke alene om at værne om principperne og dermed værne om dyrevelfærden. For med i det økologiske fællesskab er også forbrugerne, detailhandlen, restauranterne, storkøkkenerne, industrien og alle vores økovenner.

I vores fællesskab er der en aftale om, at de økologiske producenter producerer fødevarer efter de økologiske principper - og ofte efter endnu højere principper - og forbrugere, detailhandlen, køkkener, industri m.fl. betaler for dem.

Hvad hvis vi nu bliver enige om, hvad ”prisen på grisen” skal og bør være for at sikre den kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, vi alle sammen ønsker? Hvad nu hvis vi tillægger vores fødevarer den værdi, de har for os?

Udfordringen er nu, at omkostningerne ved at producere er steget, men priserne på fødevarerne er i mange år er faldet, og kulturen ”mere for mindre” har været udbredt, også inden for de økologiske varer. Selvom nogle fødevarepriser er steget den sidste tid, så var vi fra starten bagud.

Men hvad hvis vi nu en gang og for alle gjorde op med ”mere for mindre”-kulturen? Hvad hvis vi nu i stedet sagde ”mindre, men bedre for lidt mere”?

Hvad nu hvis vi kigger på, hvilken værdi vores råvarer egentlig har, eksempelvis vores økologiske æg? Det er den magiske ingrediens, der binder din kage sammen. Det kan sikre dig dagens indtag af protein, og et æg kan give dig kulinarisk glæde som kogt, spejlet og måske endda pocheret.

Hvad hvis vi nu bliver enige om, hvad ”prisen på grisen” skal og bør være for at sikre den kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, vi alle sammen ønsker? Hvad nu hvis vi tillægger vores fødevarer den værdi, de har for os? Så kunne vi ikke bare lave et paradigmeskift, vi kunne også fremtidssikre produktionen af økologiske råvarer, kvaliteten, bæredygtigheden og ikke mindste dyrevelfærden.

Heldigvis er det hele ikke bare sort, for der sker tiltag. Irma har taget turbokyllingen ud af sortimentet fra 1. maj. COOP følger efter i 2025, og flere af vores økovenner betaler gerne mere, når de ved, at dyrevelfærd, bæredygtighed og økologien er sikret i produktet, men også at producentens arbejdsindsats bliver honoreret.

I det økologiske fællesskab har vi magten til at tage opgøret og skabe forandringen af vores fødevaresystem, så vi sikrer, at fremtiden for dyrene, producenter og konsumenter bliver mere bæredygtig.

Flere artikler fra samme sektion

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider

Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve

Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter.

19-04-2024 5 minutter Debat,   Pesticider,   Klima

Vi skal finde de gamle dyder frem igen

LEDER: Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare.

05-04-2024 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening